16. Osteoporoseforeningen

Patienter skal selv søge viden om knogleskørhed – og viden kan de bl.a. få hos  Osteoporoseforeningen. Det er aldrig let at blive diagnosticeret og skulle leve med en kronisk sygdom som osteoporose. I forbindelse hermed har patientforeninger en væsentlig funktion. Gennem jævnlige møder i lokalforeninger bidrager Osteoporoseforeningen med formidling af viden om osteoporose til sine medlemmer. Væsentligt er det også, at foreningens medlemmer herved mødes og kan tale sammen om fælles problemer. Medlemmer af Osteoporoseforeningen modtager 4 gange årligt bladet »Apropos«, som orienterer om kommende arrangementer, behandlingsmuligheder, erfaringer m.v. Medlemmer kan tillige frit benytte foreningens lægetelefon og diætisttelefon.

Et medlemskab koster 250 kr/år.
Er man pensionist, er kontingentet 175 kr./år.

Kontakt for yderligere oplysninger vedr.:
Osteoporoseforeningen,
Park Alle 5, 1, 8000  Århus C
Tlf. 8613 9111 – mandag-torsdag
E-mail: info@osteoporose-f.dk

www.osteoporose-f.dk