Samarbejde med Dansk Bryst Cancer Gruppe

Medlemmer:
Pernille Hermann og Torben Harsløf

Beskrivelse:
Samarbejde med Eva Harder fra Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) mhp. risiko for knoglepåvirkning ved behandling af brystkræft.

Til bestyrelsen i Dansk Knoglemedicinsk Selskab
D. 24/9-2012
På vegne af Dansk Bryst Cancer Gruppes (DBCG) Medicinske Udvalg rettes hermed henvendelse til Dansk Knoglemedicinsk Selskab med henblik på nedsættelse af en fælles arbejdsgruppe, der kan udarbejde et forslag til fælles retningslinjer for: Dels hvilke af de patienter, der får adjuverende medicinsk behandling for tidlig brystkræft, der bør tilbydes DEXA-scanning og hvornår, dels hvilke af de herved påviste osteopene patienter, der behøver farmakologisk intervention.
Man har i de senere år haft tiltagende fokus på eventuelle senfølger af den adjuverende medicinske behandling efter operation for brystkræft. Den veldokumenterede øgede risiko for osteoporose under adjuverende behandling med aromatasehæmmere (AI) har således i DK ført til rutinemæssig DEXA-scanning i forbindelse med opstart på denne behandling. Alle kvinder i AI-behandling anbefales endvidere daglig indtagelse af kalk og D-vitamin.
Patienter, der får adjuverende kemoterapi, får en del prednisolon (min. 1350 mg) i forbindelse med behandlingen, og er de præmenopausale, må en betydelig del af dem også forventes at komme førtidigt i menopause. Endvidere vil præmenopausale patienter med hormonreceptor-positive tumorer efter endt kemoterapi også blive tilbudt adjuverende behandling med tamoxifen (TAM), som – modsat hos de postmenopausale – har en antagonistisk effekt på knoglerne. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke konsensus i DBCG om, at disse patienter rutinemæssigt skal tilbydes DEXA-scanning i forbindelse med behandlingsstart. DEXA-scanning af denne patientgruppe foretages således kun nogle steder i landet.
DBCG ønsker evidens for, at den korte periode (4,5 md) med intermitterende prednisolon hver 3. uge under kemoterapien har en vedvarende negativ effekt på knogletætheden. Vi påtænker i denne sammenhæng et landsdækkende studie til nærmere afklaring heraf.
Hvis patienter i AI-behandling findes osteopene, følges de i henhold til lokale retningslinjer med yderligere DEXA-scanninger, men uden intervention. Dette på trods af, at de har op til 5 års fortsat AI-behandling foran sig.
Hvis patienter, som skal have kemoterapi og dermed en del prednisolon, findes osteopene, forslår Pia Eiken et al. i Ugeskrift for Læger i februar 2011, at der interveneres farmakologisk med en enkelt behandling med i.v. zoledronsyre. Dette på baggrund af en kendt øget frakturrisiko hos osteopene patienter, der udsættes for en mindre mængde prednisolon end den ovenfor nævnte, men hvor prednisolonen til gengæld gives dagligt modsat de pulsbehandlinger, der anvendes i forbindelse med kemoterapi. Seneste opgørelse på AZURE-studiet tyder dog på, at det går de præ- og perimenopausale brystopererede kvinder dårligere, når de får i.v. zoledronsyre som supplement til den adjuverende medicinske behandling.
Alt i alt er der således flere spørgsmål, som vi mener med fordel kunne drøftes de to selskaber imellem med mulighed for konsensusbeslutninger, hvor evidens ikke haves.

Vi håber således, at vi kan etablere en fælles arbejdsgruppe, der kan komme med et forslag til fremtidige retningslinjer.

Med venlig hilsen
Overlæge Eva Harder, på vegne af DBCGs Medicinske Udvalg