4. Epidemiologi

Tabel 1c. Risikofaktorer for fraktur.

Baggrundsartikel: Epidemiologi

Bedømt ud fra WHO’s definition af osteoporose (T-score ≤ -2,5) har 500.000-600.000 danskere ældre end 50 år osteoporose. Forekomsten af knoglebrud er stærkt afhængig af køn og alder og stiger skarpt efter 50-60-års-alderen. De tre hyppigste osteoporoserelaterede frakturer har forskellig alderskorrigeret incidens, således at de håndledsnære frakturer tiltager markant fra ca. 55-års-alderen, rygsammenfaldene fra 65-års-alderen og de hoftenære frakturer fra 75-års-alderen. Til de osteoporotiske frakturer bør også regnes lavenergifrakturer i proksimale humerus, pelvis og ankelregionen og formentlig brud på patella, distale olecranon og distale humerus (1).

I Danmark er der årligt omkring 10.000 hoftenære frak­turer, 7.000 frakturer i distale underarm og 2.000 kompres­sionsfrakturer i ryggen, som kan tilskrives osteoporose (2).
Antal­let af kompressionsfrakturer i columna er formentligt betydeligt større, da en andel af dem medfører få, slet ingen eller så ukarakteristiske symptomer, at de forbliver udiagnosticerede (3).

Antallet af danskere over 60 år vil stige med 50% over de næste 25 år. Ved en uændret indsats på osteoporoseområdet vil det betyde en stigning på 85% i antallet af hoftebrud.

I takt med at der over de seneste år er udviklet lægemidler til behandling af osteoporose, er fokus på sygdommen øget. Imidlertid er osteoporose fortsat en både overset og underbehandlet sygdom (2). Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at i 2006 var der blot ca. 66.000 personer, som indløste én recept på et af de lægemidler, som anvendes til behandling af osteoporose.

4_epid5

4.1. Risikofaktorer for fraktur (Baggrundsartikel: Absolut frakturrisiko og tilskudsregler)

En lang række forhold er vist at øge risikoen for osteoporose. Tabel 1c viser en liste med de risikofaktorer, som jf. Lægemiddelstyrelsens regler berettiger til enkelttilskud til behandling med lægemidler mod osteoporose. De fleste af risikofaktorerne øger risikoen for fraktur ved at mindske knoglemassen. Tillige er det for flere af risikofaktorernes vist, at de – efter korrektion for evt. effekter på BMD – i sig selv øger risikoen for fraktur. Det gælder bl.a. risikofaktorer som arvelig disposition, høj alder, tidligere lavenergifraktur, abnorm tidlig menopause (< 45 år), rygning, alkoholoverforbrug og øget faldtendens (4-9).

Tabel 1c. Risikofaktorer for fraktur. Hvis der tillige med én eller flere risikofaktorer foreligger en T-score ≤ -2,5, anbefales det, at der iværksættes behandling med antiresporptive lægemidler.

4_epid6

ReferenceListe

1.   McLellan AR, Gallacher SJ, Fraser M, McQuillian C. The fracture liaison service: success of a program for the evaluation and management of patients with osteoporotic fracture. Osteoporos Int 2003; 14:1028-1034.

2.   Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study from Denmark. Osteoporos Int 2005; 16:134-141.

3.   Cummings SR, Kelsey JL, Nevitt MC, O’Dowd KJ. Epidemiology of osteoporosis and osteoporotic fractures. Epidemiol Rev 1985; 7:178-208.

4.   Taylor BC, Schreiner PJ, Stone KL, Fink HA, Cummings SR, Nevitt MC et al. Long-term prediction of incident hip fracture risk in elderly white women: study of osteoporotic fractures. J Am Geriatr Soc 2004; 52:1479-1486.

5.   van der KM, de Laet CE, McCloskey EV, Johnell O, Kanis JA, Hofman A et al. Risk factors for incident vertebral fractures in men and women: the Rotterdam Study. J Bone Miner Res 2004; 19:1172-1180.

6.   Kanis JA, Johnell O, Oden A, Johansson H, De Laet C, Eisman JA et al. Smoking and fracture risk: a meta-analysis. Osteoporos Int 2005; 16:155-162.

7.   Vestergaard P, Mosekilde L. Fracture risk associated with smoking: a meta-analysis. J Intern Med 2003; 254:572-583.

8.   Kanis JA, Johnell O, De Laet C, Johansson H, Oden A, Delmas P et al. A meta-analysis of previous fracture and subsequent fracture risk. Bone 2004; 35:375-382.

9.   Kanis JA, Johansson H, Johnell O, Oden A, De Laet C, Eisman JA et al. Alcohol intake as a risk factor for fracture. Osteoporos Int 2005; 16:737-742.